Historien om fastelavn



Hvornår er det fastelavn?
Fastelavnssøndag falder altid syv uger før påskedag, hvilket betyder, at det er fastelavn et sted mellem 1. februar og 7. marts. 


19. februar  2012
10. februar  2013
2. marts 2014
15. februar 2015
7. februar 2016
26. februar 2017
11. februar 2018
3. marts 2019
23. februar 2020
14. februar 2021
27. februar 2022
19. februar 2023

Forberedelse til påske
Fastetiden var en forberedelse til påsken, og genopstandelsens mirakel. Fastelavn, på tysk: "fastelabend", dvs. "faste-aften" var aftenen før fasten. I sydeuropæiske lande kaldes den lignende fest karneval. En af tolkningerne er at "Carne vale" kunne betyde "Farvel kød!".




I den katolske tid var fastelavn indgangen til den 40 dage lange faste.




I nutiden er det børnene, som fejrer fastelavn. Men oprindeligt var højtiden en voksenfest, hvor både mænd og kvinder klædte sig ud og festede med rigelige mængder mad og drikke i flere dage.



Hvordan fejredes højtiden i gamle dage?
Helt op til ca. år 1900 var fastelavnen stort set en voksenfest.



Katten af tønden
I gamle dage gik de unge mænd fra gård til gård for at drikke og slå katten af tønden. Og der var en ægte kat i tønden, skikken med at slå katten af tønden er opstået i forbindelse med den gamle overtro, at en by kunne slippe fri af pestens plager, hvis man ofrede en sort kat. Det gør man heldigvis ikke mere men navnet er bibeholdt og der er ofte en sort kat uden på tønden.
Nu til dags slå næsten alle børnehaver og skoler katten af tønden og i rideklubber og lignende, som slår katten af tønden, mens de sidder højt til hest.

Andre gamle skikke var at klæde sig ud og tage maske på for derefter at løbe rundt på gader og stræder for at skræmme hinanden. Lidt som vi gør nu bare til halloween.

Meget af det minder umiddelbart om nutidens fastelavn. Men førhen var det altså de voksne, der primært fejrede fastelavn - og bestemt ikke børnene, som i stedet undrende så til, når de voksne skejede ud med udklædninger, fester og rigelige mængder alkohol.

Dette ændrede sig imidlertid radikalt i løbet af 1900-tallet, og i dag er fastelavnen i Danmark stort set en børnefest, selvom man enkelte steder er begyndt også at holde karneval for de voksne.

Fastelavnsboller
Fastelavn var tidligere betegnelsen for aftenen før, fasten gik i gang.

Formålet med fastelavn var at de snarligt fastende skulle spise og drikke til de revnede for at kunne stå imod den ugelange faste. På ’hvide tirsdag’ blev der serveret såkaldt mælkemad med dertilhørende fastelavnsboller.
I dag faster vi ikke, men nøjes med at spise fastelavnsbollerne i en sød version med kagecreme i midten og glasur på toppen. Men fastelavn er nu til dags også tid til et afbræk fra vinteren med kreativitet, farver og fest.

Hvorfor har vi fastelavnsris?
Fastelavnsris har været kendt i Danmark siden 1700-årene, og har flere rødder. Den mere alvorlige side af sagen er at særligt fromme folk endnu efter reformationen kunne finde på at prygle deres børn med ris på langfredag. Formålet var - rent fysisk - at minde børnene om Jesu lidelser.
Ris for frugtbarhed




I 1715 udkom i Lepizig værket "Frauenzimmerlexicon", hvori omtales, at ungkarle og jomfruer "byder hinanden godmorgen" ved at rise op og strø aske på hinanden. En mulig tolkning af denne form for ris handler om frugtbarhed. Ved at slå med de friske grene, hvis knopper er bristefærdige, kan man måske overføre en del af den spirende frugtbarhed til "offeret". Desuden er det én af den form for "drilleskikke", som skaber og vedligeholder relationer mellem mennesker.
I løbet af 1800-årene beyndte man at kunne købe pyntede fastelavnsris, fx med papirsblomster, katte, storke etc. Fra årene omkring århundredskiftet ses også ris på fod, mere beregnede til at stå til pynt end til at rise med.






FastelavnsKostumer







Ingen kommentarer:

Tilføj en kommentar